Individuel kunstterapi
I den individuelle kunstterapi arbejder jeg med en bred vifte af kreative udtryksformer - såsom maleri, skulptur, bevægelse, dans, digtning, drama, lyd og musik; alt afhængig af den enkeltes energi, lyst og problematik.
I kunstterapien anvendes de forskellige udtryksmåder som et middel til at undersøge og bearbejde følelser og oplevelser. Den terapeutiske samtale indgår som en vigtig del af processen. Minder og fortrængte oplevelser kan træde frem i billederne, og ordløse oplevelser kan komme til udtryk gennem form, farve, lyd og bevægelse.
Det spontane kreative arbejde vækker ofte lyst og frem for alt velvære og heling. Gennem den kreative proces vil det være muligt at lære sig selv bedre at kende på et dybere plan, at styrke selvfølelsen og identiteten samt at opnå brugbare redskaber til brug i fremtiden.
Kunstterapi er velegnet til voksne, unge og børn. Der arbejdes på både et bevidst og et ubevidst niveau.
Du behøver ikke at kunne male, modellere, spille eller danse for at gå i kunstterapi, men kunstterapi giver dig mulighed for at lege og udtrykke dig på alle disse måder og at opnå større livskvalitet.Som voksne har mange af os mistet kontakten til det indre univers, hvor drøm, eventyr og myter bor, men gennem kunstterapien har vi mulighed for at lytte indad og lade det ubevidste vise vejen.
Pris: 600 kr. (1½ t)
.
.