Lissi Westergaard Christensen (Reportage)
Ph.d. - afhandling om kunstterapi
Den 24. april 2009 blev der skrevet historie, da psykiatrisk overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg fremlagde og forsvarede den første ph.d. - afhandling i Danmark om kunstterapi. Afhandlingen var skrevet på baggrund af et kunstterapeutisk forløb i et lokalpsykiatrisk center med en gruppe skizofrene patienter og havde titlen: ”Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni.”
I auditoriet var der vel mødt ca.150 mennesker til Hanne Stubbe Teglbjærgs fremlæggelse af sin ph.d. - afhandling. Herefter fremlagde 2 opponenter, Joakim Knop og Bent Rosenbaum, deres kritik.
Hanne Stubbe Teglbjærg lagde i sin fremlæggelse ud med at definere kunstterapien og at redegøre for forskellige retninger heraf. Efterfølgende blev et case-studie med 5 skizofrene patienter og en kontrolgruppe af 5 depressive/personlighedsforstyrrede patienter præsenteret.
Hanne Stubbe Teglbjærg redegjorde først for 2 forskellige kunstterapeutiske retninger. Dels en analytisk kunstterapi, som tager udgangspunkt i psykologien, og som ser værket som en repræsentation for kunstnerens ubevidste og dels en fænomenologisk kunstterapi, med udgangspunkt i filosofien, hvor værket ses som det er og ikke søges forstået i forhold til noget uden for værket selv. Hanne Stubbe Teglbjærg relaterer sig til den sidstnævnte skabende kunstterapi.
Erfaringerne fra projektet var, at ”alle patienter oplevede et stort subjektivt udbytte af kunstterapien, både lige efter og ved et års opfølgning”. Nogle af resultaterne var følgende: forstærket selverfaring, selvtillid og selvafgrænsning.
Det vil føre for vidt udførligt at redegøre for opponenternes kommentarer og indvendinger, der ofte var af teknisk karakter. Opponenterne fremdrog i deres kritik, at det er et meget spinkelt materiale, når sagen drejer sig om effektmåling. Ph.d. - afhandlingen blev afslutningsvis efter en kort votering meddelt bestået af bedømmerne.
Bent Rosenbaum afsluttede i øvrigt i sit indlæg med at udtrykke behov for at flere begiver sig ind på det forskningsmæssige område og undersøger effekten af den kunstterapeutiske metode. Fx med hensyn til en undersøgelse af gruppens betydning i forhold til resultatet af en kunstterapeutisk proces.
Lissi Westergaard Christensen
,