Lissi Westergaard Christensen (Anmeldelse)
Hjertets Fødsel - en selvudviklings-odyssé
af Lissen Røtkjær
Forlaget Lyset, 2009
Pris: 179 kr.
Anmeldt af Lissi Westergaard Christensen
Cand.mag. og kunstterapeut, formand for Foreningen af Kunstterapeuter, Fak
Hjertets Fødsel er et enestående værk, som beskriver en indre rejse. Bogens forfatter er uddannet læge og har studeret på Institut for Kunstterapi, da uddannelsen lå på Anderupgård i Sønderjylland. Værket består af en digtcyklus på 52 digte, der udgør en samlet helhed og bevægelse. Digtene er blevet til på baggrund af en række mandalabilleder, der er produceret ud fra den af kunstterapeuter velkendte og ofte anvendte bagsideteknik.
Bogen er både særdeles velskrevet og interessant i sin beskrivelse af en selvudviklingsproces. Det er helt igennem spændende læsning, dels fordi motiverne er almenmenneskelige og dels fordi bogen giver indblik i en lang og dyb selvudviklingsproces med dens eksistentielle og eventyrlige temaer og symboler. På en naturlig og afbalanceret måde blandes det symbolske billedstof med elementer fra det personlige, der således befrugter hinanden og går op i en højere enhed, som kun gør oplevelsen mere vedkommende for læseren. Bogen viser en udviklingsproces hen imod større frihed, vitalitet og livsglæde. Selvets genfødsel.
Bag værket ses dannelsesromanens trefasede forløb: hjemme-ude-hjemme. Og oplevelsen af til sidst at være kommet hjem udtales også eksplicit af det lyriske jeg: ”Endelig har du nået din sjæls mål. Du er kommet hjem! Endelig er du præcis den person, du blev født til at være.”
Lissen Røtkjær skriver i sit efterskrift, at hun efterfølgende har kunnet se, at det centrale omdrejningspunkt i værket har været angsten. På den måde er værket interessant, idet det behandler et fællesmenneskeligt grundvilkår. Ikke mindre interessant er det, at bogen antyder, at der er en vej ud- selvom den er lang og ikke postuleres som nem. Som Odysseus skulle balancere mellem Skylla og Charybdis ved passagen gennem Messinastrædet, har udfordringen her også været at balancere og undgå at blive slugt af et uhyre. At klare at rejse alene på det åbne hav, før oplevelsen af sikkerhed, ro og forløsning kunne hentes hjem.
I bogen bliver drypstenshulen billede på skabelsesprocessen og det evige kredsløb mellem død og genfødsel i livets flydende verden. Som der står:
”Og hver drypsten giver slip på SIN dråbe, for at lade en ny fødes, leve og dø, alt til rette tid. Som i et urværk gentager processen sig, hver gang identisk med den forrige, i én lang, harmonisk, monoton, meditativ, men ubevidst u e n d e l i g h e d….”
Erkendelsen er, at ud af det gamle fødes det nye – en ny form og et nyt mønster. Men forudsætningen for det nye er, at der gives slip på det gamle- og det øjeblik er for de fleste angstfremkaldende.
Der er hos forfatteren en dyb tillid til de ubevidste processer, som gør det muligt at konfrontere og være i angsten - som så forvandler sig. Det er den tillid og hengivelse til de ubevidste kreative processer, der er nødvendig for, at transformationen fra en form til en anden kan foregå.
I billedforløbet bliver forvandlingen synlig i overgangen fra et billede til et andet. Det er det som bagsideteknikken på mirakuløs vis formår. Forklarende står der i teksten til to billeder i slutningen af bogen: ”Jeg vover mig ind i orkanens øje, vover at fylde virkeligheden med tigeren og mig……..og det forunderlige sker: Jeg er pludselig forvandlet til en troldunge, der gynger i tigerens hale”
Vi er her vidne til en mystisk forvandling, en genskabelse. Når vi hører ordet skabelse tænker vi ofte i religiøse baner, og der går da også en religiøs tråd igennem bogen i sætninger som: ”at bære korset i tillid til, at Han vil bære os, når vore egne ben svigter” og ”Din vilje ske- ikke min”
I bogen er der, som det fremgår af følgende, en indirekte opfordring til tillidsfuldt at leve i livets strøm:” Men lykkes det os at give slip på vores eget lille egos vilje, for i stedet at lade os føre med i livets strøm, så vil alting ske til rette tid og på bedste vis.
Symbolsk møder vi til slut ”Pigen, who travels light” , der står på bare fødder og ikke har det fjerneste problem med at sige nej, tak til moderens røde sko. Tilknytningen og tidligere bindinger er sluppet og betyder en ny måde at være i verden på. En uafhængig og fri position, en væren i nuet uden bekymring.
Bogen Hjertets Fødsel er iøjnefaldende med sin lyserøde forside og et hjerte, der er befolket af dyr og mennesker i fredelig forening. I midten ses en pige vandre sammen med en bjørn i retning mod lyset.
Bogen kan karakteriseres som noget så sjældent i vore dage som et helte-epos. Den kvindelige helt, vi her møder, må gennemgå en række farer og prøvelser og opvise mod og styrke for til slut at kunne vinde roen og lykken.
Med snart 200 års modernistisk litterær tradition, hvor individet hænger fast i sin indre splittelse, er det skønt at møde en bog, der giver troen på at forløsning er mulig her på jorden.
af Lissen Røtkjær
Forlaget Lyset, 2009
Pris: 179 kr.
Anmeldt af Lissi Westergaard Christensen
Cand.mag. og kunstterapeut, formand for Foreningen af Kunstterapeuter, Fak
Hjertets Fødsel er et enestående værk, som beskriver en indre rejse. Bogens forfatter er uddannet læge og har studeret på Institut for Kunstterapi, da uddannelsen lå på Anderupgård i Sønderjylland. Værket består af en digtcyklus på 52 digte, der udgør en samlet helhed og bevægelse. Digtene er blevet til på baggrund af en række mandalabilleder, der er produceret ud fra den af kunstterapeuter velkendte og ofte anvendte bagsideteknik.
Bogen er både særdeles velskrevet og interessant i sin beskrivelse af en selvudviklingsproces. Det er helt igennem spændende læsning, dels fordi motiverne er almenmenneskelige og dels fordi bogen giver indblik i en lang og dyb selvudviklingsproces med dens eksistentielle og eventyrlige temaer og symboler. På en naturlig og afbalanceret måde blandes det symbolske billedstof med elementer fra det personlige, der således befrugter hinanden og går op i en højere enhed, som kun gør oplevelsen mere vedkommende for læseren. Bogen viser en udviklingsproces hen imod større frihed, vitalitet og livsglæde. Selvets genfødsel.
Bag værket ses dannelsesromanens trefasede forløb: hjemme-ude-hjemme. Og oplevelsen af til sidst at være kommet hjem udtales også eksplicit af det lyriske jeg: ”Endelig har du nået din sjæls mål. Du er kommet hjem! Endelig er du præcis den person, du blev født til at være.”
Lissen Røtkjær skriver i sit efterskrift, at hun efterfølgende har kunnet se, at det centrale omdrejningspunkt i værket har været angsten. På den måde er værket interessant, idet det behandler et fællesmenneskeligt grundvilkår. Ikke mindre interessant er det, at bogen antyder, at der er en vej ud- selvom den er lang og ikke postuleres som nem. Som Odysseus skulle balancere mellem Skylla og Charybdis ved passagen gennem Messinastrædet, har udfordringen her også været at balancere og undgå at blive slugt af et uhyre. At klare at rejse alene på det åbne hav, før oplevelsen af sikkerhed, ro og forløsning kunne hentes hjem.
I bogen bliver drypstenshulen billede på skabelsesprocessen og det evige kredsløb mellem død og genfødsel i livets flydende verden. Som der står:
”Og hver drypsten giver slip på SIN dråbe, for at lade en ny fødes, leve og dø, alt til rette tid. Som i et urværk gentager processen sig, hver gang identisk med den forrige, i én lang, harmonisk, monoton, meditativ, men ubevidst u e n d e l i g h e d….”
Erkendelsen er, at ud af det gamle fødes det nye – en ny form og et nyt mønster. Men forudsætningen for det nye er, at der gives slip på det gamle- og det øjeblik er for de fleste angstfremkaldende.
Der er hos forfatteren en dyb tillid til de ubevidste processer, som gør det muligt at konfrontere og være i angsten - som så forvandler sig. Det er den tillid og hengivelse til de ubevidste kreative processer, der er nødvendig for, at transformationen fra en form til en anden kan foregå.
I billedforløbet bliver forvandlingen synlig i overgangen fra et billede til et andet. Det er det som bagsideteknikken på mirakuløs vis formår. Forklarende står der i teksten til to billeder i slutningen af bogen: ”Jeg vover mig ind i orkanens øje, vover at fylde virkeligheden med tigeren og mig……..og det forunderlige sker: Jeg er pludselig forvandlet til en troldunge, der gynger i tigerens hale”
Vi er her vidne til en mystisk forvandling, en genskabelse. Når vi hører ordet skabelse tænker vi ofte i religiøse baner, og der går da også en religiøs tråd igennem bogen i sætninger som: ”at bære korset i tillid til, at Han vil bære os, når vore egne ben svigter” og ”Din vilje ske- ikke min”
I bogen er der, som det fremgår af følgende, en indirekte opfordring til tillidsfuldt at leve i livets strøm:” Men lykkes det os at give slip på vores eget lille egos vilje, for i stedet at lade os føre med i livets strøm, så vil alting ske til rette tid og på bedste vis.
Symbolsk møder vi til slut ”Pigen, who travels light” , der står på bare fødder og ikke har det fjerneste problem med at sige nej, tak til moderens røde sko. Tilknytningen og tidligere bindinger er sluppet og betyder en ny måde at være i verden på. En uafhængig og fri position, en væren i nuet uden bekymring.
Bogen Hjertets Fødsel er iøjnefaldende med sin lyserøde forside og et hjerte, der er befolket af dyr og mennesker i fredelig forening. I midten ses en pige vandre sammen med en bjørn i retning mod lyset.
Bogen kan karakteriseres som noget så sjældent i vore dage som et helte-epos. Den kvindelige helt, vi her møder, må gennemgå en række farer og prøvelser og opvise mod og styrke for til slut at kunne vinde roen og lykken.
Med snart 200 års modernistisk litterær tradition, hvor individet hænger fast i sin indre splittelse, er det skønt at møde en bog, der giver troen på at forløsning er mulig her på jorden.